Habitushuset Tyvhøjvej

Antal pladser

1

Normering

Tæt personale af en til to medarbejdere

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

HabitusHuset Tyvhøjvej

Habitushuset Tyvhøjvej er et nedlagt landbrug beliggende lidt uden for Grenå. Helt præcist ligger ejendommen i forstaden Dolmer. Ejendommen ligger helt alene uden naboer, og derfor er det minimalt med støj på grunden.

Ejendommen har marker på alle sider og med en flot udsigt ind over Grenå by. På grunden er der stuehus i to plan, en lade og en stor garage.

Dertilhørende er der er en stor have med lækker terrasse og bålsted i haven. I stuehuset har borgeren lejlighed på 1. salen med en trappe direkte ned til
køkken og bryggers.

I borgers lejlighed er der stor stue, badeværelse og to små værelser. Det ene værelse er borgers soveværelse, og det andet værelse
er medarbejders soverum. Grenå er omgivet af meget flot natur, og derfor er der nem adgang til skov og strand. I nærområdet findes der indkøbsmuligheder, pizzeria/café, koncerthuse mv. i overskuelig køreafstand.

Læs vores ydelsesbeskrivelser her: 

Ydelsesbeskrivelse §104

Ydelsesbeskrivelse §§107-108

Tilgå vores tilsynsrapporter nedenfor: 

Styrelsen for Patientsikkerhed 

Pædagogiske metoder og individuelle behov

Beboerne i Habitus har ofte gennemgribende udviklingsforstyrrelser og komorbide diagnoser. Beboerne har derfor ofte tillægsdiagnoser såsom  ADHD, angst, OCD, mental retardering, søvn- og spiseforstyrrelser, depression, epilepsi osv.

Alle vores borgere har unikke behov. Vores arbejde i Habitus går derfor ud på at arbejde ud fra den enkelte borgers kompetencer og ressourcer, da vi ønsker at skabe en hverdag med mest muligt livskvalitet for den enkelte.

Der udarbejdes udviklingsplaner, hvor der årligt opsættes mål, delmål samt vælges pædagogiske metoder til arbejdet hermed. Disse udviklingsplaner tager afsæt i borgers egne ønsker, samt kommunens bestilling. HabitusHuset inviterer kommunen til udviklingsplan møde én gang årligt og fremsender dagsorden forinden. Hvis kommunen vurderer, at der skal afholdes hyppigere opfølgningsmøder, imødekommes dette af Habitus.

Personalet på Tyvhøjvej

Som udgangspunkt er normeringen 1:1., altså 1 personale til 1 beboer både i dag- og aftentimerne. I nattetimerne er der altid vågen nattevagt til stede samt mulighed for at tilkalde mere personale.

Vi arbejder altid for at øge individets livsduelighed ved at træne dagligdagsgøremål – altid med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og kompetencer. Alt fremskridt er godt, og vi holder fast i, at selv de mindste dagligdagssejre er vigtige.

For at sikre at alle beboere i Habitus bliver mødt med de samme høje pædagogiske færdigheder, gennemgår alt personale den samme oplæring, når de bliver ansat i Habitus. På den måde sikrer vi, at alle nye medarbejdere har den nødvendige faglige ballast. Du kan læse mere om, hvordan vi ansætter og onboarder nyt pædagogisk personale i videoen her.